Blog Image

sofakritiker.dk - Jeg elsker tv!

Ingen Emmy’er til Community

Priser Posted on 17 Jul, 2011 15:07:08

Årets Emmy nomineringer udkom forleden, listen over de
nominerede kan ses på utallige websites (se den her), men noget andet man også
kan se på mange af de store tv-sites, er harmen over de oversete serier. For
selvom feltet er stærkt, og der er en masse virkelig gode serier imellem, så er
der nogle serier, de har fået et hav af nomineringer – for mange vil nogen
mene, mens andre er udeladt. En af de mest skuffende udeblivelser er komedien Community.

De mest nominerede serier er Mad Men (19 nomineringer),
Boardwalk Empire
(18 nomineringer) og Modern Family (17 nomineringer). Og
selvom Modern Family er en fantastisk underholdende serie, så kan det godt
diskuteres om det var nødvendigt at nominere alle de mandlige skuespillere fra
serien, kunne ikke bare en af nomineringerne være gået til Donald Glover (Troy
i Community) eller Danny Pudi (Abed i Community)? Og kunne en af kvinderne fra
serien ikke have klemt sig ind på listen, hvor også alle de voksne kvinder i
Modern Family er på listen… Heller ikke på forfatterlisten er der blevet plads
til de skæve hjerner fra Community holdet.

Til gengæld er det en positiv overraskelse at se Louis C.K.s
(Louie) navn på listen over nominerede til bedste mandlige skuespiller i en komedieserie
og på forfatterlisten.



BAFTA til Danmark

Priser Posted on 23 May, 2011 15:04:12

Ja, den
gjorde det igen, den lille populære danske serie, Forbrydelsen. Den vandt en
pris. I fredags blev der endnu engang uddelt priser fra the British Academy of
Film and Television Arts (BAFTA) og i kategorien for bedste internationale
tv-serie vandt The Killing, som den hedder i udlandet for snuden af ingen
ringere end de anmelderroste og prisvindende serier: Boardwalk Empire, Glee og Mad
Men
. Det var en flot skalp til dansk tv.

Forbrydelsen
er da også et hit i Storbritannien hvor den er blevet vist BBC. Her har mere
end 500.000 briter fulgt med i mordopklaringen.

Serien kører
for tiden også i USA, naturligvis i en amerikansk re-make på AMC – denne udgave
kan snart ses på danske kanal 5 og Kanal 5 HD hver søndag kl. 20.00 fra søndag
den 29. maj – og bare rolig du kan godt se med, for de har lovet at der er en
anden morder i denne udgave. Så må du selv vælge om du søndag aften vil se svensk krimi på
DR1, den allerede aflyste amerikanske Lie To Me på TV2 eller se om du kan gætte
hvem den nye morder er inden Sarah Linden opklarer det på Kanal 5 – Who killed
Rosie Larsen?