Blog Image

sofakritiker.dk - Jeg elsker tv!

Den ultimative guide til streaming – hvad skal du vælge?

Anmeldelse Posted on 23 May, 2013 10:59:36

Vi må efterhånden konstatere at diverse streaming udbydere er kommet for at blive. Flere og flere ser tv når det passer dem (on demand) via disse services, hvilket allerede er målbart på danske seertal. På verdensplan er der 33 millioner abonnenter på Netflix, der tilsammen streamer over en milliard timers tv hver måned – og det er på Netflix alene! Det er klart at det kommer til (og er i færd med) at ramme danske broadcaster, der på traditionel vis udbyder tv.

Det er nok også derfor at alle de danske broadcastere efterhånden har fået deres egen streaming services. Om end de indholdsmæssigt (og brugervenlighedsmæssigt) ikke helt kan være med de store amerikanske spillere på markedet.
DR har DR NU og Bonanza, TV2 har TV2 Play (det der i førhen hed Sputnik), Viasat (TV3-kanalerne mm.) har Viaplay og SBS (kanal 4, 5 og 6) har NUTV. De byder hver især på deres eget unikke indhold. Dertil er der jo også kommet de nok mest populære udenlandske giganter Netflix og HBO Nordic – begge dog i nordiske udgaver med begrænset indhold (med mindre man formår at oprette en amerikansk konto med ufine metoder).

Det er alt sammen ganske overskueligt og lidt af en jungle. Derfor vil jeg herunder forsøge at opsummere fordele og ulemper ved de forskellige udbydere herunder:

HBO Nordic
HBO er uden tvivl den kanal, der har den største andel i at den moderne tv-guldalder blev sat i gang sidst i halvfemserne med serier som The Sopranos, The Wire og mange andre. Det betyder også at de har et fantastisk katalog af nogle af de største serier fra nyere tid, og det er klart et kæmpe plus. Afsnit og sæsoner er helt up-to-date, og serierne ligger tilgængeligt med danske tekster dagen efter deres premiere i USA. De har også mange gode film at byde på og især i dokumentargenren imponerer de. Modsat de andre services har de ikke andet indhold end serier og film, men det de har, er af højeste kvalitet.

Til gengæld er brugervenligheden ikke altid i top og ind imellem decideret irriterende. Eksempelvis skal man hver gang bede den sætte danske undertekster på, ligesom man manuelt skal skjule afspilleren, som ikke kører ud af billedet et de obligatoriske få sekunder, som alle andre afspillere byder på. Det er i moderne tider ellers en selvfølge og kommer hurtigt til at virke irriterende, da det hver gang er ekstra unødige klik. Der er også ekstra klik, hver gang man åbner app’en/sitet, da man hver gang startet fra nul, og den ikke husker hvad du så sidst og automatisk foreslår næste afsnit. Ligesom den ikke altid/sjældent husker hvor langt du er nået i det sidst afspillede – såfremt du loggede af inden du blev færdig.
Her er den umiddelbare konkurrent, Netflix langt klogere, men mere om det herunder.

Udbud: 4/6
Brugervenlighed: 3/6
Pris pr. mdr.: 79,- kr.
Vælg den for: Indholdet! De store fantastiske serier som The Sopranos, The Wire, Game of Thrones, Girls, Entourage, Curb Your Enthusiasm, Eastbound & Down, Band of Brothers, 30 Rock og Boardwalk Empire. Dokumentarfilm.

Netflix
Netflix er modsat alle konkurrenter ikke en kanal, der har fået en service. Det er en service, der blevet en virtuel kanal. Netflix er uden tvivl i førertrøjen lige nu, ikke mindst takket være satsningerne på egne unikke serier, som altså ikke kan ses andre steder. Det er serier af høj kvalitet og især House of Cards vakte opsigt. Hemlock Grove er ikke helt så god, men dog stadig af høj produktionel kvalitet. Og lige nu venter vi alle i spænding på den nye sæson Arrested Development, som Netflix har vakt til live igen efter den blev afmeldt i 2006 (ved en fejl).
Netflix har helt klart det største katalog, men skuffer ret ofte med ikke at have de nyeste sæsoner af alle deres serier. De har mange film og også et helt katalog dedikeret kun til børn.

Det hele er så intuitivt og brugervenligt at børn selv kan bruge det. Netflix ”kender” dig, og ved hvad du så sidst, så den foreslår automatisk næste afsnit og husker også præcis hvor du nåede til sidst (uanset hvor mange forskellige film/serier du har pauset). Har du set et af deres mange stand up shows, så foreslår den mere i samme genrer – du bliver lettere fristet til at se noget nyt.

Jeg genså alle tre sæsoner af Arrested Development (for at være klar), og så snart rulleteksterne starter tæller afspilleren ned til det næste afsnit, som automatisk starter med mindre du gør modstand, således er alle klik absolut minimeret og dovenskaben sejrer! Systemet er oven i købet så smart at når det nye afsnit starter efter en nedtælling, så starter det lige på – den springer selv ”previously on…” delen over. Det er altså smart.
Modsat HBO kommer danske undertekster på, uden at du beder om det.
Det eneste minus er, at det til tider kan være svært at danne sig et overblik over alt indholdet i kataloget, du kan ikke finde en klar oversigt fra A-Å (på iPad app’en i hvert fald), alt er inddelt i kategorier hvilket er lidt uoverskueligt.
For folk der ikke har betalt adgang, er det næsten umuligt at finde frem til hvad de rent faktisk er af indhold, hvilket deres konkurrenter meget tydeligt skilter med.

Udbud: 4/6
Brugervenlighed: 5/6
Pris pr. mdr.: 79,- kr.
Vælg den for: De nye originale serier, kataloget (der også rummer indhold til børn) og brugervenligheden. De har serier som: House of Cards, Arrested Development, The Office, Breaking Bad (dog ikke de nyeste sæsoner), Californication (dog ikke de nyeste sæsoner), Weeds (dog ikke den nyeste sæson), Lost, How I Met Your Mother, Mad Men (dog ikke de nyeste sæsoner), Party Down og The Walking Dead (dog ikke de nyeste sæsoner).
Stort filmkatalog.

Viaplay
Viaplay er Viasats online udbud. Dens helt store fordel er klart sporten, som dog er ret dyrt tilkøbt. Jeg elsker dog, at jeg selv kan vælge hvilken fodboldkamp, jeg gerne vil se. Jeg kan se mit hold (Chelsea) spille hver uge, og ikke efter 6’erens forgodtbefindende. Der er et ret stort udbud af livesport (ikke kun fodbold). Ligesom Netflix er der også meget indhold til børn. TV3s egne serier er naturligvis tilgængelige og kan man ikke undvære For lækker til love, Paradise Hotel og Luksusfælden i tv-landskabet, så fås det hele her, oven i købet også ofte før det rammer den traditionelle tv-skærm. Der faktisk et ganske fornuftigt udbud af tv-serier og film, dog ikke mange fiktionsserier, det er mere serier som Mythbusters og Storage Wars der er i hobetal.

Ligesom på HBO skal du selv (gen-)finde afsnit og hvor du er nået til i et afsnit. Der er dog en dejlig alfabetisk oversigt, der er let at overskue. På forsiden hvor de teaser for indhold glemmer de dog ofte at opdatere, så det ikke er de nyeste afsnit man bliver ledt hen til.

Et kæmpe minus er, at der ikke er det samme indhold tilgængeligt afhængigt af om du logger ind på via en iPad eller en PC (der er mindre gennem en iPad). Det er træls hvis man eksempelvis vil se et afsnit Depotjægerne (Storage Wars), men kun bliver tilbudt Depotjagt (Storage Hunters), mens PC-login giver adgang til begge dele.

Udbud: 3/6
Brugervenlighed: 4/6
Pris pr. mdr.: 79,- for grundpakken / 229,- kr. for at få sporten med.
Vælg den for: Sporten! Men også hvis du er til dansk reality og dokusoap. Børneindhold.

TV2 Play
TV2 er TV2 og de gør deres udbud tilgængeligt igennem TV2 Play, og giver ligesom Viaplay mulighed for en del snigpremierer på eget indhold. Der er også en smule film, men deres udbud af fiktionsserier er skammeligt og her kan kun fremhæves at de har Halløj på badehotellet (Fawlty Towers) og alle fem sæsoner af Breaking Bad. Deres sportsudbud er primært håndbold og cykling. Der er en dejlig overskuelig alfabetisk oversigt, men sitet er fattigt på indhold som ikke allerede kører i tung turnus på hovedkanalen.

Udbud: 2/6
Brugervenlighed: 4/6
Pris pr. mdr.: mindre gennemsigtig pris, men den svinger fra 79,- til 119,- kr.
Vælg den for: TV2s egne programmer og alle fem sæsoner af Breaking Bad

DR NU / DR Bonanza
Den danske kanal med det suverænt største arkiv er naturligvis DR – og meget af det arkiv stiller de helt gratis til rådighed (hvis man ser bort fra den tvungne licens) på Bonanza og DR NU. Arkivet virker uendeligt stort, men er naturligvis kun DRs egne programmer, og dermed ingen udenlandske fiktionsserier eller film. Ligesom deres egne fiktionsserier som Matador kun ligger online i begrænsede perioder. På børnefronten har de naturligvis noget af verdens bedste, som DR er kendt for, men igen er ikke al fiktion til rådighed.

Der er i bogstaveligste forstand tale om streaming, men det føles mindre som en traditionel streaming service og mere som en adgang til arkivet.

Udbud: 4/6
Brugervenlighed: 3/6
Pris pr. mdr.: 0,- kr. / Licens
Vælg den for: Fordi du allerede har den (til rådighed) og for DRs fantastiske arkiv.

NUTV
Jeg har ikke købt adgang til SBS’ NUTV og har dermed endnu ikke fordybet mig i tjenesten, men kan blot konstatere at prisen er på hele 99,- kr. for programmer som Singleliv og De Unge Mødre. De tilbyder ikke film eller sport, men udelukkende deres egne programmer og det er til 20,- kr. mere om måneden end de fleste andre. Deres udbud af programmer kan ses her. http://www.nutv.dk/programs

Udbud: 1/6
Brugervenlighed: TBA
Pris pr. mdr.: 99,- kr.
Vælg den for: Mig og min mor (som man aldrig bliver træt af)

Det er værd at regne på om den store tv-pakke stadig kan betale sig og om man i princippet ikke kan nøjes med streaming tjenesterne.

Der er (stadig) meget politik og økonomi i, hvem der kan tilbyde hvad, og det kommer vi nok aldrig fri af. Man savner én udbyder der har det hele – så man slipper for en app/tilgang til hver udbyder. Det er dog utopi at forestille sig. Og prisen på denne service ville også være ret høj – men man har vel lov at drømme.



Girls

Anmeldelse Posted on 03 Oct, 2012 22:16:49

I sidste uge bloggede Jeppe Dahl Jørgensen om The Newsroom her på sofakritiker.dk. I denne uge har han skrevet endnu et indlæg, denne gang om serien Girls.

Husk at du også kan blive hørt på sofakritiker.dk – læs her hvordan.

Girls
Cast: Lena Dunham (The Innkeepers, This is 40), Adam Driver (J. Edgar, You Don’t Know Jack). Første sæson kan fås på DVD, anden sæson har premiere på HBO til januar 2013.

Det er de færreste på 26, der mens de bor hjemme hos mor og far, skriver og instruerer en serie der får air time på selveste HBO. Men sådan var, og er det tilfældet med Lena Dunham, der også selv spiller hovedrollen i det meget anmelderroste drama-komedie Girls.

Lena Dunham er kommet på alles læber i USA, efter hun som blot 25-årig blev håndplukket af den prominente instruktør og producer Judd Apatow (Freaks and Geeks, The 40 Year Old Virgin, Knocked Up, etc.), for at blive skaber af sin helt egen HBO-serie. Et fuldstændigt uhørt træk, som har skabt respekt i branchen, og selvom Lena Dunham er et ubeskrevet blad i underholdningsbranchen, så har hun alligevel fået lov at arbejde sammen med et par af de helt store. Således er David Simon fra The Wire og Alan Ball fra Six Feet Under og True Blood blevet tilknyttet serien som executive producers. Dunham både skriver, instruere og spiller hovedrollen i serien, og hun gør det med stor kyndighed, som var hun en garvet rotte i faget.

Seriens omdrejningspunkt er de fire tyveårige New York-veninder, der forsøger at finde en vej gennem den urealistiske drømmehverdag, fyldt med ulønnet praktik og dårlig sex. De højtuddannede unge kvinder er en diametral modsætning, til den glamourøse verden New York er blevet fremstillet som i serier som Sex and the City og Gossip Girl. I Girls ser vi unge kvinder, der konstant forsøger at definerer sig selv, som de piger de er. Det har fået en del kritiske røster med på vejen, fra de amerikanske anmeldere. Ord som reaktionær, antifeministisk og overprætentiøs er alle blevet hæftet på seriens første sæson. Men kritikerne overser den hudløst ærlige og satiriske humor, som Dunham skriver, instruere og spiller med. Som en anden Woody Allen får hun karakternes neuroser til at spille sammen, og med en lethed, der får os til at tro på, at selv de mindste problemer betyder alt for de fire piger.

Bliver det så ikke for meget, kan man spørge sig selv, og jo… måske! Præmissen for serien er, at Dumham tager udgangspunkt i situationer fra virkeligheden, og i virkeligeden er der intet der er nemt, som hun udtalte til New York Times i forbindelse med seriens premiere. ”Jeg ser tv som folkets medium, og derfor er det vigtigt at vi normalisere det vi ser på tv!” (NYT, 8.6.2012). Emner som oralsex og om man lugter i underetagen før sex, bliver taget op i Girls – råt for usødet. Den slags ser man sjældent i prime time tv.

Selvom der er en åbenlys sammenligning med alle New York’er og pigeseriers moder, Sex & the City, så er sammenligningen ikke så lige til, og selvom de to serier på ingen måde er to alen af samme stykke, så fornægter Dunham ikke den arv, som Sex & the City har efterladt sig. Hvor dårlig sex i Sex and the City var dårlig, fordi han ikke ville tage sokkerne af, så er den i Girls dårlig, fordi pigerne, og deres partnere, ikke følelsesmæssigt er til stede.

I Girls er der således tale om langt større emner, end hvilke sko vi skal købe, og har om man nu råd til at overtrække ens kreditkort med $2.000 for at få den rigtige taske. Virkeligheden i Girls er grum, og blottet for Carrie & Co’s evige jagt på lækre mænd, cocktails og Manolo Blahnik-stiletter.

https://youtube.com/watch?v=Q_L52eExAHU
Lena Dunham er født i New York i 1986, og blev i 2008 uddannet som creative writer fra Oberlin College i Ohio. Hun fik i 2010 sin spillefilmsdebut med komediedramaet Tiny Furniture, som kan findes på dvd.

DR har købt Girls til deres nye kanal DR3, og den vil i løbet af 2013 løbe over skærmen.

Har du set første sæson af Girls, og er du enig med Jeppe? Smid din kommentar herunder.



Gæsteindlæg: The Newsroom

Anmeldelse Posted on 25 Sep, 2012 22:38:12

Som du tidligere har kunnet læse her på sofakritiker.dk, er bloggen åbnet for gæstebloggere, der har noget på hjerte. Og noget på hjerte det har Jeppe Dahl Jørgensen, som er nyuddannet cand.mag. i medievidenskab fra SDU i Odense.

Jeppe har skrevet to indlæg til bloggen. Det første om The Newsroom får du herunder. Det næste kan du læse her på siden i næste uge.

Har du også noget at fortælle om tv-serier, er du mere end velkommen. Læs her hvordan.

The Newsroom
– Cast: Jeff Daniels (Dumb and Dumber, Speed), Emily Mortimer (Shutter Island, Hugo), Allison Pill (Milk, Midnight in Paris), Dev Patel (Slumdog Millionaire). Første sæson er netop afsluttet på amerikansk tv.

Skal man nævne bare et brandvarmt navn fra Hollywood, så må Aron Sorkin være et af dem der kommer først op. Han brød for alvor igennem med The West Wing sidst i 90’erne, og fik den ultimative anderkendelse, for en manusforfatter, da han i 2011 modtog en Oscar for Best Adapted Screenplay for The Social Network, og med sin nye serie The Newsroom er han for alvor tilbage hvor han startede.

En febrilsk reporter løber op til nyhedspulten med the smoking gun. Chefproducenten viderebringer overlegent nyheden til værten, som med kølig og dødbringende styrke sender projektilet mod interviewofferet. BANG, et stykke nyhedshistorie, eller hvad?

Vi følger i The Newsroom dagligdagen på den fiktive nyhedsredaktion News Night, som med anchorman Will McAvoy i spidsen har gjort sig til talerør for hele den amerikanske befolkning. Et talerør de hævder, er frit for kommercielle interesser, redaktører med specielle frokost- og golfinteresser og især en ledelse med en bestemt politisk dagsorden. McAvoy og hans hold af journalistiske terriere presser, optrevler og dækker de virkelige nyheder, og følger ikke nyhedsstrømmen, men går egne veje.

Sådan er præmissen for The Newsroom, problemet er bare at den desværre ikke holder stik. Sorkin røber allerede i første afsnit sin egen dagsorden, da McAvoy, som bliver kaldt nyhedsjournalistikkens Jay Leno (han er populær, fordi han ikke er til gene – nogle vil dog efter at have set første sæson, nærmere kalde ham for fiktionens Glen Beck), debatterer USA’s plads i verden. I sekvensen, der sender en direkte hilsen til Howard Beales åbenbaring i Sidney Lumets mesterværk Network, affyre han en pludselig tirade mod hjemlandets fald, og slutter moraleagtigt af med at sige ”America is not the greatest country in the world anymore”, og sådan starter serien.

McAvoy går fra at være færdig, fed og ufarlig til at være irriterende meningsmissionær, der på få minutter af seriens første afsnit bliver lagt for had af alle. Men der er håb. Ansporet af hans nye producer, den skarpe krigsrapporter Mackenzie MacHale, bringer de News Night tilbage på sporet, og den halsbrækkene åbningssvada er også blot den første af mange enetaler, der får McAvoy til at fremstå som den moralske vogter og frelser af os alle.

Problemet er bare at det er de lette ofre der står for skud, og hvem kan fortænke HBO i at tage den lette løsning. Det er jo som alle andre medievirksomheder i USA en organisation der har visse interesser, så selvom Sorkin og McAvoy vil så meget så gør de ingen ting. McAvoy skælder således den sensationslystne sladderpresser hæder og ære fra, og de populistiske politikere går heller ikke skud forbi. Han bider fast sig i haserne på den ekstremistiske Tea Party-bevægelse, og inspirationen fra virkelighedens Kieth Olbermann fornægter sig absolut ikke.

Og idéen er som sådan god nok. Sorkin går efter struben på den amerikanske presse, men beskyldningen om at man er holdningsløs og hellere vil rapporterer fra reality-lignende retssager, end dække de virkelige historier. Medierne ryger direkte i gabestokken og får teksten læst op. Problemet er bare, at sådan ser virkeligheden ikke ud! Hvis Sorkin ser den sådan, så har han vist ikke set amerikansk nyheds-tv, meget længe. Tendensen er nærmere at pressen og de forskellige nyhedskanaler i USA, bevæger sig mere og mere mod en partisk, polariserende journalistik, hvor det ikke er nogen hemmelighed, hvem man ”holder” med, og Sorkin svinger således Mester Erik mod et problem, der for længst er passé, og rammer primært sig selv og hans egen moral i hovedet. Hvor moralen i seriens første monolog var, at vi selv skal danne vores mening, så bliver McAvoy og hans stab, et eksempel på en redaktion, der vil belære os på bedste skolemester vis.

Derfor bliver The Newsroom mere en parodi på noget der var engang, end et billede af hvordan mediebranchen virkelig fungere og arbejder. Det kniber med realismen og troværdigheden omkring medarbejdernes replikker, og man tager hurtigt sig selv i at tænke ”Nej. Come on, sådan fungerer det bare ikke!”

Har du set første sæson af The Newsroom, og er du enig med Jeppe? Smid din kommentar herunder…



Efterårets bedste og værste…

Anmeldelse Posted on 28 Sep, 2011 22:37:03

Der er sket
en del siden sidste indlæg her på siden. Blandt andet blev der uddelt
Emmy-priser til en hel række fantastiske serier – mest fortjent var i mine
øjne, prisen til Peter Dinklage for hans rolle i Game of Thrones. Desuden har
vi over den seneste tid måtte sige farvel til en række serier, hvad end de er
gået på sæsonpause eller helt har indstillet produktionen. En af de mest
markante var naturligvis Entourage, der viste sit sidste afsnit nogensinde, og
serien vil da blive savnet, men samtidig så er der begrænsninger for hvor
historien kan bevæge sig hen, så selvom man nyder drengens selskab, så er det
nok på tide at give slip. Derudover er en fantastisk sæson af Louie sluppet op,
og jeg glæder allerede meget til en ny sæson af denne rolige, dybsindige og
meget morsomme serie. Larry Davids Curb Your Enthusiasm sluttede også en sæson,
der bød på mange store gæstestjerner, som Ricky Gervais og Michael J. Fox. Afsnittene
med netop de to nævnte gæstestjerner var da også meget underholdende, ligesom
afsnittet Palestinian Chicken også var det. Derudover var sæson noget svagere
end den forrige – men det var også svær at toppe, det tætteste vi kommer på en
decideret Seinfeld reunion i forrige sæson. Og selvom der endnu er et par
afsnit tilbage, så er der ingen tvivl for mig, om at det bedste tv inden for
det sidste lange stykke tid er Breaking Bad! Der ligger et virkelig godt
manuskriptarbejde bag, og den måde hvorpå man som seer gang på gang tager sig
selv i at sidde at holde med en bad guy, er altså et svært dramaturgisk greb.
Faktisk er sympatien ved at skifte fra Walt, der gør det svært for sig selv, over
til Jesse, der mangler et mål i livet og til tider sågar Gus, som bare er en benhård
og udspekuleret herre.

I det hele
taget bugner ens tv i disse dage med godt tv, Her får du mit bud på godt og
skidt i starten af denne efterårssæson.

Rigtig gode gensyn:

Family Guy
lagde fra land i stærk stil med et morsomt afsnit. Også Raising Hope, Parks and
Recreation
og The Big Bang Theory fortsætter de gode takter fra tidligere
sæsoner.

Okay gensyn:

Der har været
mange spekulationer om hvem der skulle overtage Steve Carells tomme chefstol i
The Office, og om vi har fået det endelige svar, vil jeg tillade mig at tvivle på.
For som du tidligere har kunnet læse her på bloggen, så blev det ganske rigtig
James Spader, der for en ganske kort stund (et par sekunder) overtog pladsen,
blot for at tale sig til en forfremmelse som boss for hele firmaet og ikke blot
afdelingen i Scranton (nu da Kathy Bates har fået sin egen serie). Det efterlod
endnu engang en ledig plads, den blev uden videre forklaring givet til Andy
Bernard
(??). En beslutning der blev skøjtet let henover, men man kan tvivle på,
om det nu også kommer til at holde, eller om Catherine Tate stadig spøger i
kulissen – i hvert fald skal der ske et eller andet for at serien kan komme op
i de omdrejninger, der har holdt den så stærk i gennem mange sæsoner.

En af mine helt
store favoritter, den undervurderede Community er tilbage, selvom
sæsonpremieren ikke var det allerbedste afsnit, så blev der lagt i ovnen til en
lovende sæson, og de mange metalag i serien er der heldigvis stadigvæk… I næste
afsnit er jeg sikker på at de er tilbage på toppen.

Den
Emmy-storhøstende Modern Family er også tilbage og selvom den med første afsnit
lagde lidt svagt ud, så var andet afsnit allerede tilbage i noget stærke stil.
De skal dog passe på ikke at hvile på laurbærrene…

Dårlige gensyn:

Ikke
overraskende levede den nye udformning af Two and a Half Men op til forventningerne
– desværre! For forventningerne var helt i bund. Mon ikke Chuck Lorre bare
skulle have stoppet legen mens den var god (hvis den nogensinde var det), og
lukket Two and a Half Men, da han og
Charlie Sheens veje skiltes i et meget offentligt skænderi. Det er ikke fordi
Aston Kutcher gør det dårligt, men serien er bare ved at være udspillet, og at
fortsætte uden den altoverskyggende hovedrolle synes unødvendigt, især når alle
historier i seriens univers synes at være udtømt…

Også et par andre
gamle kendinge burde synge på sidste vers, i hvert fald har både Weeds
og især True Blood, som nu er gået på sæsonpause, mistet magien, der
gjorde de tidligere sæsoner fantastiske. Selv ikke Weeds måske største cliff
hanger
giver en lysten til at se næste sæson.

American
Dad
vendte også tilbage, men det lader heller ikke til at det bliver
denne sæson, at American Dad overgår
storebroderen Family Guy

De bedste nye i klassen:

En lang
stribe helt nye serier er kommet til verden, og på den positive side kan klart nævnes
New
Girl
, som jeg fandt ret underholdende. Den skæve og charmerende Zooey Deschanel passer godt ind i
serieuniverset og hendes tre nye roommates karakterer er sjove på hver deres
måde. Der vil fremover også være et Douchebag
Jar
at finde i min lejlighed…


dramasiden har The CWs Ringer faktisk taget fusen på mig,
og har oversteget mine (ikke alt for høje) forventninger.

Hvorimod
Foxs nye Terra Nova ikke oversteg forventningerne, men de var så til
gengæld også noget højere fra start – god debut til Spielbergs nye. Den bliver
nok ikke en moderne klassiker, men med dinosaurusser, tidsrejser og action er
det en udmærket måde at bruge sin aften på.

De nye mellemvarer:

Desværre er
der ret mange af de andre nye serier der ikke ved første øjekast imponerede. Så
selvom der endelig er masser af nye premierer og kære gensyn, så er der altså
malurt i bægeret. Up All Night er da okay, Appelgate og Arnett er sjove, men
historien/troværdigheden er sgu lidt tynd – og kan der efterhånden presses flere
jokes ud af ”nye forældre”-scenariet? Også Free Agents som jeg havde store forhåbninger
til, har ikke imponeret (endnu), selvom Hank Azaria er god i hans rolle som
ny-single,

2 Broke
Girls
skuffede – ikke mindst på grund af overdreven brug af dåselatter.

Person
of Interest
som var en af de dramaserier der på forhånd så mest
interessant ud, har desværre heller ikke levet op til mine forventninger, men
alt håb er ikke ude, og måske kan det lykkedes, at rette op på det endnu.

Der er opstået
to nye dramaer på baggrund af Mad Mens succes, både Pan Am
og The
Playboy Club
foregår i tresserne og selvom den ene foregår i luften og
den anden på en lummer natklub på landjorden, så er serierne meget ens. De er
tidsbilleder og har potentielt en masse intriger, spionage og mord på
tegnebrættet. Det er selvfølgelig meget godt altsammen, men de er begge blevet
lidt for pæne i deres udtryk, lidt grums lidt hud og lidt bandeord havde klædt
begge serier. Især Pan Am virker alt
for finpudset og alt for ren. Altid flotte solnedgange, helt rene flyskrog og
intet affald i gaderne… Men måske kan de med tiden blive interessante nok.

Prime
Suspect
havde jeg lave forventninger til, men den har overrasket positivt
og kan nu snige sig op på listen over nye mellemvareserie.

De nye skuffelser:


dramasiden er Revenge lidt tynd i dramaturgien og serien minder mest af alt om
en rigtig cheesy soap. Den kommer jeg ikke til at se flere afsnit af! Det
gælder så sandelig også den nye moderne udgave af Charlie’s Angels. Jeg
holdt til at se lige nøjagtigt 10 minutter af første afsnit – og så var det
slut. For altid.

Niels Arden
Oplevs amerikanske serie-instruktørdebut imponerede bestemt heller ikke, og det
er nok også begrænset hvor mange chancer jeg kommer til at give hans Unforgettable.

Af de nye
komedier er jeg bestemt også nødt til at nævne Whitney
skuffelsessiden… Jeg behøver vist ikke sige hvorfor – se blot pilotafsnittet…
Hvis du vil spilde 20 minutter på det.

Endnu ikke set:

Jeg har
endnu ikke fundet tid til at se den nye sæson af An Idiot Abroad – som jeg
ser meget frem til. Jeg glæder mig også til at få tid til premierene på de nye sæsoner af The Simpsons, Blue Bloods og Boardwalk Empire. Jeg har endnu ikke orket at se hverken Hart of Dixie, Once
Upon A Time
eller A Gifted Man, men jeg forsøger at
finde tiden til det snarest…

Hvor er det
dejligt at det er blevet efterår!



Juni set i bakspejlet

Anmeldelse Posted on 01 Jul, 2011 12:25:22

Juni måned er overstået. Der blev taget hul på et par nye serier og et par nye sæsoner, og der er serier der er gået på sæsonpause. Måneden bød på gode og dårlige tv-oplevelser, herunder er nogle jeg synes er værd at fremhæve og nogle jeg synes skuffede.

Det bedste fra juni:

Wilfred. Den amerikanske remake af det australske hit lover godt. Efter ganske kort tid glemmer man at Elijah Wood er hobbit, da han virker ganske overbevisende som Ryan, en depressiv tidligere advokat, der hader de krav verden stiller til ham. Og lige som han har givet op møder han Wilfred, som er naboen Jennas hund. Men i Ryans øjne er det en voksen mand i et lurvet hundekostume. (Manden) Wilfred ryger hash, drikker øl, er vulgær og langt hen af vejen ond overfor Ryan, samtidig opfører han sig jo bare som den hund han er og han opførsel smitter af på Ryan, hvilket har en positiv indvirkning på Ryans livslyst. Komedien er underfundig, sjov og virker ganske lovende. Seriens premiere fik de bedste seertal nogensinde for en komedie på FX.

Louie. Det er ofte lidt af en test for mange nye serier at komme lige så godt ind i anden sæson som de kom ud af en god gennembrudssæson. Den amerikanske komiker Louis C. K. startede anden sæson af hans melankolske komedie – og den forsatte nøjagtig hvor den slap. Der er ikke ændret det mindste i konceptet – og gudskelov for det, for det fungerer godt. Louie er dette årtis svar på Seinfeld, om end den er mere rå, og Louis C. K. viser os den anden side af en komikers liv, som Seinfeld aldrig viste os. For hvor Seinfeld er en (genial) komedieserie hvor man følger Jerry Seinfelds liv med hans ensemble af sjove venner i opstillede rammer, så viser C. K. os det mere ærlige billede af en trist klovn.

Halvdelen af alle afsnit foregår på en intim stand-up scene, den anden følger vi Louis’ private gøremål som 42-årige fraskilt mand. Han tager sig af sine børn, men ikke sig selv. Han lever usundt og han kan ikke finde ud af hvad han som fraskilt mand skal stille op med sit liv. Han er i identitetskrise og lever kun for alvor på scenen. Serien har en utrolig fin balancegang mellem dyster og morsom – hvilket serien intromelodi også fint understreger med teksten: ”Louie, you’re gonna die!”

Game of Thrones. Første sæsons afslutning faldt i juni. De to sidste afsnit i denne gode serie, var klart sæsonens bedste, og forventningerne til den nye sæson er skruet en tand i vejret. Jeg vil ikke spoile noget for nogen, men blot opfordre til at se serien, og sidder du ikke tilbage med en ”Oh my god”-fornemmelse efter sæsonens næstsidste afsnit, så må du kalde mig Mads…

Franklin & Bash. Havde denne spritnye dramady haft premiere i efteråret, så havde den ikke haft en chance mod alle de andre store spillere på markedet, men måske er det fordi det sommer og konkurrencen ikke er stor at den fungerer. Serien får ikke toppoint, men den har nu vist sig ganske underholdende i mangel af bedre.

Skuffelser i juni:

Juni bød på en del dårlig tv, men mange af de dårlige serier var det til at forudse kvaliteten af (eksempelvis MTVs Teen Wolf), så man kan ikke påstå at de skuffede, de levede bare op til (de lave) forventninger. Det var derimod mere uventet at disse to skuffede:

Falling Skies. TNTs nye Steven Spielberg satsning er bestemt ikke dårlig, og den lagde ud med forrygende seertal, men jeg må indrømme, at jeg havde forventet mere. Bevares, jeg er ikke, og har aldrig været, den store sci-fi fan, men alligevel så var der lagt op til mere. Jeg syntes at det allerede nu lægger op til enten en al for langtrukken kamp mod de invaderende styrker fra det ydre rum, eller også kommer det til at gå for denne serie, som det gjorde for The Event, med en aflysning inden vi finder ud af hvordan det hele ender. Jeg vil se med lidt endnu, og så håber jeg at serien kommer op i gear og fanger mig, for jeg vil gerne kunne lide dette drama.

SPOILER: Sæsonafslutningen på The Killing. Der er skrevet meget om AMC genfortolkning af den store danske succes Forbrydelsen, og gennem hele sæsoner har serien høstet roser blandt tv-anmeldere. Men så kom sæsonens sidste afsnit… og så brød helvede løs! Følger du serien på kanal 5, så læs ikke videre.

Den amerikanske hovedforfatter, Venna Sud, havde inden premieren lovet at morderen ikke ville være den samme som i den danske original, og der var da gennem sæsonen også en del ændringer, men ingen havde alligevel regnet med at morderen ikke blev afsløret! Et mysterium trukket over 13 afsnit er i forvejen svær at sælge til seerne, der er blevet forvent med mordopklaringen i hvert afsnit, men at de trofaste seere så får en mavepuster som tak for trofastheden er en svær en at sluge. Serien er forlænget med endnu en sæson, og folkene bag lover, at vi i den nye sæson nok skal få de svar vi søger. Skuespillerne og andre der omgiver serien har alle været ude og forsvare serien afslutning, men kanaldirektøren på AMC , Charlie Collier har alligevel set sig nødsaget til at tage bladet fra munden, da kanalen ikke var forberedte på den respons finaleafsnittet fik. “We underestimated the passion of viewers have for closure within this season,” sagde Collier. “It was never our intention to misguide the viewer. The audience has an important voice, we heard them and don’t take them for granted.” Han støtter dog op om beslutning om at lave sæsonen slutte med en cliffhanger. “Cliffhangers are a staple of TV and a huge part of mysteries. If I could do anything differently, it would be to manage expectations.”

Sud har selv udtalt at de Ganske rigtigt selv stiller spørgsmålet ‘Who Killed Rosie Larsen?’, men at det aldrig er blevet lovet at svaret ville falde efter 13 afsnit. Dog siger Sud: “I want to assure that they will find out who killed Rosie Larsen in Season 2.”



Top ti: De sjoveste kvinder på tv

Anmeldelse Posted on 29 Jun, 2011 09:12:38

Kvindelige komikere er en sjælden vare, og mange har nok den opfattelse at kvinder ikke er sjove – eller i hvert fald ikke ligeså sjove som mænd. Og der er da også færre sjove kvinder på tv, end der er mænd, men der er til gengæld nogen, som er sjovere end mange mænd. Kvinder siger tit at de godt kan lide mænd med humor, måske kommer det som en overraskelse for nogen, men mænd kan også godt lide kvinder med en humoristisk sans. Her er sofakritikerens bud på de 10 sjoveste kvinder fra tv-seriernes verden:

10. Rosanne Barr, Rosanne

Rapkæftede kvinder balancerer på kanten af at være grænseløst irriterende og spiddende morsomme. Rosanne er ingen undtagelse!

9. Gillian Jacobs, Community

Hele castet i Community er godt sat sammen, og alle bidrager de til morskaben, alle kvinderne i læsegruppen har deres sjove øjeblikke, men Gillian Jacobs bliver repræsentanten på denne liste.

8. Jenna Fischer, The Office

Hvor Mary-Louise Parker er næsvis og fræk er Jenna Fischers karakter i The Office, sød og veltalende. Hun har charme, men elsker at drille og finder tit på sjove office-pranks.

7. Julie Bowen, Modern Family

Man kan ikke komme uden om Modern Family på lister over sjovhed. For serien er uden tvivl et af de stærkeste komediekort på tv-markedet i disse år, og Julie Bowens Claire-karakter er skideskæg – ikke mindst fordi den så glimrende spiller op af ægtemanden Phils.

6. Susie Essman, Curb Your Enthusiasm

Larry David er jo en af komediens konger, men Susie, som spiller manageren Jeffs kone, er bestemt også sjov. Hendes evige ’Fuck You, Larry’ er altid veltimede og hendes fyrige temperament er bare virkelig sjov.

5. Jane Lynch, Glee/Party Down

Man kan ikke komme uden om Jane Lynch for tiden. Hun har i mange år haft roller i Judd Apatows film og er nok mest kendt for sine komiske filmroller (her kan klart anbefales ’A Migthy Wind’ og ’Best in Show’), men senest har hun rullet sig ud i Glee, og er bestemt også sjov i Party Down.

4. Julia Louis-Dreyfus, Seinfeld

Elaine Benes, som hun hedder i serien, bidrager med megen morskab i en af verdens bedste serier nogensinde. Hun har en effektiv måde at lukke munden på Georges Costanza på, ligesom hendes hidsighed også er ret underholdende. Hendes dans i serien er jo også legendarisk morsom.

3. Amy Poehler, Parks and Recreation

Ja, har du endnu ikke fundet den lille perle Parks and Recreation, så er du gået glip af Amy Poehler som Leslie Knope – og det er skam, for hun er sjov!

2. Tina Fey, 30 Rock

Liz Lemon/Tina Fey, må da være en hver mands drøm, hun elsker fastfood og tv-serier og så er hun sjov. Ligesom listens tredjeplads har hun også haft en glorværdig karriere i Saturday Night Live.

1. Sarah Silverman, The Sarah Silverman Program

Sarah Silverman er meget outreret! Hun er vulgær, ulækker, pervers, underlig, grænsesøgende/-overskridende og så er hun morsom! Og som godt nyt kan det fortælles at hun er på vej med en ny serie som opfølger til The Sarah Silverman Program, så der er lidt at se frem til.



Genistreg fra Community

Anmeldelse Posted on 27 May, 2011 09:38:48

I forgårs
sendte ABC sæsonfinalen af Cougar Town, og der, midt i det hele,
var der efterladt et påskeæg. Men ægget kom højest usædvanligt fra NBCs Community.
Vi vender tilbage til scenen i Cougar
Town
om lidt…

Man ser ind
imellem at personer fra en tv-serie dukker op i andre tv-serier. Dette trick
bruges ind imellem for at trække seere fra den ene serie over til den anden. Melrose
Place
havde eksempelvis en del af disse crossovers fra Beverly
Hills 90210
da de havde brug for starthjælp. Jake (MP) og Kelly (BH)
blev kærester, så de (med venner) kunne besøge hinandens serier. Mad
About You
og Friends gjorde det også, og listen
er lang. Det der dog er usædvanligt i dette tilfælde, er at det som beskrevet
er sket på tværs af to konkurrerende netværk og i to serier som ikke er i samme
genre (sitcom og dramady).

Lad os
starte fra begyndelsen, med en kraftig anbefaling af Community. Community er
en fantastisk (overset) perle af en tv-serie. Elsker man kyniske jokes,
referencer til film og tv-serier og elsker man når en serie bliver
metatekstuel, så kan man ikke komme uden om Community
– og den byder for øvrigt også på et herligt gensyn med Chevy Chase. På NBC er
serien betegnet som et nicheshow, den er klemt inde mellem mastodonterne 30
Rock
, Parks and Recreation og The Office på kanalens
comedy-torsdage. Selvom/fordi det er et nicheshow, så får manuskriptforfatterne
lov til at lege frit og det udnytter de til fulde. Bl.a. sendte serien for
nylig deres første clipshow, men heller ikke det var som clipshows i andre
serier. Normalt tænker hovedpersonerne tilbage på oplevelser, seeren har set
før, men i Community er der skrevet
nye minder (vi ikke tidligere har set). Det er altså en imponerende mængde
arbejde/penge, der går i at rekreere nye minder i nye kulisser.
Sæsonafslutningen på anden sæson bød på to afsnit, der havde helt nye
introsekvenser, det koster altså også en del penge at sætte introværkstedet i
arbejde på den måde. Tidligere lavede de også et helt afsnit i clay-mation –
bare fordi. Det er aldrig hvad der er lettest og billigst, der kommer i første
række, når man skruer afsnit sammen af Community.

Nå men, tilbage til historiens kerne. For nylig så vi en forandret Abed (en af
hovedkaraktererne spillet af Danny Pudi) fortælle en lille historie til sin
ven, og serien egentlige hovedperson, Jeff (Joel McHale). Abed er seriens
meta-formidler og ham der altid holder styr på referencer, kort sagt spiller
han i serien en væskeægte tv-nørd der ofte har svært ved at skille virkelighed
fra fiktion. I klippet herunder fortæller han Jeff om hans forhold til Cougar Town og om hvordan hans (og husk
nu: fiktive) karakter i en ferie medvirkede i et afsnit af serien. Som så meget
af det Abed siger, ved man ikke helt om det har hold i sandheden.

https://youtube.com/watch?v=hC7iB3sPYf8

Til folk der
endnu ikke har stiftet bekendtskab med Community,
vil jeg påpege at denne dialog ikke er typisk for serien og for Abed (og så
alligevel ret typisk), men gør dig selv en tjeneste at give serien en chance.
Serien havde tidligere lagt et hint ud om et forestående crossover-samarbejde
da Cougar Towns Dan Byrd og Busy
Phillips i meget få sekunder pludselig var med i Community. Alligevel havde jeg ikke set følgende scene komme (Nok
også fordi jeg ikke ser Cougar Town).

Som man ser,
så går Abed ikke, og Courtney Cox er da heller ikke med i scenen, men pyt, for
Danny Pudi sidder der, som Abed, og han gør som Abed ville gøre, hvis han var
statist i Cougar Town – og ja, han
skider i bukserne som han også fortæller Jeff senere (eller det vil sige
tidligere – for Community-afsnittet
kom jo først). Det er så meta, at jeg har svært ved at beskrive det med ord!
Det er et vaskeægte påskeæg som os Community-fans
labber i os. Det er faktisk ret ødelæggende for scenen i Cougar Town, at han ter sig sådan, men det gør det bare endnu mere
fantastisk, at det er kommet med i den endelige sæsonafslutning.

Til
historien hører også at Communitys
bagmand Dan Harmon og Cougar Towns
ditto, Bill Lawrence, bare gjorde dette på tværs af kanaler og uden at spørge
om lov. Og heldigvis/naturligvis kom de ikke i problemer for det. Fed gimmick
og dobbelt thumbs up herfra!