Jeg vil starte med at sige at jeg har det rigtig godt – og står på ingen måder over for en depression – det er ikke det der udløser denne post. Grunden til at jeg lige nævner det, er at det skal handle om at græde. Mere præcist scener fra tv-serier der virkeligt har rørt mig, så tårerne (næsten) ikke har kunnet holdes tilbage.

Når man bringer emnet på bane, er en af de ting folk altid nævner det amerikanske boligprogram Extreme Make Over: Home Edition. Det er manges hemmelige tude-skam… Men bare rolig, jeg har valgt seks helt andre tv-øjeblikke – for alle seks følger advarslen om mulige spoilers, hvis altså du ikke allerede har set de omtalte afsnit. Fælles for alle eksempler er at det er afsluttende scener på en sæson, serie eller en hel æra! Det er sjældent sjov når noget endegyldigt slutter, men disse seks farveller har været ekstra rørende:

6. The Shield – Family Meeting (sæson 7, afsnit 13)
I det sidste afsnit af The Shield – faktisk i den sidste scene, står Vic Mackey (Michael Chiklis) og skuer ud over byen. Loven kan ikke ramme ham længere, han kan ikke blive straffet for sine ugerninger – men alligevel har han mistet ALT, og er blevet straffet hårdere end nogen fængselsdom nogensinde kunne have gjort!

Mackey er en skidt fyr, men man elsker ham alligevel – og man føler virkelig med ham. Et meget rørende øjeblik.

5. Breaking Bad – Felina (sæson 5, afsnit 16)
Walter White aka. Heisenberg (Bryan Cranston) er også en skidt fyr, men alligevel var han i fem år et af de mennesker jeg holdt allermest af – og et af dem jeg kommer til at savne allermest! Måske er det derfor at de sidste scener i serier sad som en knude i maven på mig, flere dage efter. Gennem hele serien har der været en smuk balance mellem godt og ondt, mellem tragedie og komedie – og afslutningen er ingen undtagelse. Det er en lykkelig slutning på mange måder, men alligevel er det så trist. Det er noget af det serien bare kunne, og det hele kunne ikke slutte anderledes.

//www.youtube.com/embed/XiY0hZ5YKPY

4. Extras – Christmas Special
Fra nu af bliver listen lidt Ricky Gervais tung. For selvom Ricky er komiker og oftest lavet sjove ting, så formår han at han skabe ting der rammer som en kniv i hjertet. Et af de fineste eksempler på dette, er hans Christmas Special der afslutter hans fantastiske serie ”Extras”. Karakteren Andy Millman spillet af Gervais selv, har gennem to sæsoner jagtet berømmelsen for en hver pris – men han finder på smukkeste vis ud af at prisen kan blive for høj, og han smider alt fra sig for det eneste der virkeligt betyder noget: ægte relationer til rigtige mennesker… Gør dig selv den tjeneste at se den tale Andy holder inden han forlader Big Brother huset og ”berømmelsen”. Jeg har desværre ikke kunne finde klippet, men du skal alligevel købe hele serien…

3. The Office (US) – Finale (Sæson 9, afsnit 23)
Ricky Gervais skabte også The Office, men det er dog den amerikanske udgaves sidste afsnit, der rammer lige i mellemgulvet – og jeg må indrømme at jeg fældede en tårer. Det gjorde man også i afsnit 22 af sæson 7, da Michael Scott (Steve Carell) sagde farvel.
//www.youtube.com/embed/dS1jjvRiZG4Men hele serien slutter også med et brag, hvor der var gensyn og kærlighed i luften. Jeg kan desværre ikke finde en online version af den video Jim laver til Pam, men hele deres forholds barske tur gennem den sidste sæson får en smuk afslutning og man skal være robot for ikke at fælde en tåre! I stedet vil jeg efterlade jer med Andy Bernards (Ed Helms) vise ord:
//www.youtube.com/embed/sJK4eZgKMd4

2. Derek – Episode 6 (Sæson 1, afsnit 7):
Gervais igen igen. Hele serien Derek er udmærket, men langt fra Gervais’ bedste. Der er kun syv afsnit, hvoraf de seks er tålelige, men sandeligt om ikke afsnit syv samler hele serien op og rammer en lige i brystet! Den gamle mand der forklarer sit forhold til den demente kone er fantastisk. Begravelsen er rørende og der bliver selvfølgelig også spillet Coldplay som underlægning til det meste, men det er i virkeligheden serien klammeste karakter Kevs (David Earl) åbenbaring, der gør hele forskellen (start evt. 3 minutter inde i klippet):
//www.youtube.com/embed/Teca5GzCaRk

1. Spin City – Goodbye – part 2 (Sæson 4, afsnit 26)
Når virkelighedens verden får betydning for en serie, kan det altid mærkes – som da John Ritter døde, og 8 Simple Rules… pludseligt måtte forholde sig til ikke at have en hovedperson.

Mindre tragisk er sygdom, men Michael J. Fox’ parkinson-sygdom tvang ham væk fra skærmen, og hans karakter som viceborgmester i Spin City måtte have nyt job, så en ny (Charlie Sheen) kunne komme til.

Siden min ungdom har Fox været et ikon for mig, og tanken om at miste hans talent spiller da også ind på hans farvel til skærmen.
Da Fox løber ud en sidste gang og siger farvel til publikum og medstjerner i Spin City – da trillede tårene. Jeg har stadig svært ved at se klippet, selvom Fox er tilbage på min skærm i live og tilbage som skuespiller… De har forsøgt sig med et up tempo med nummer, men alligevel:

//www.youtube.com/embed/xgF0QRlMJds