I denne uge blev jeg kontaktet af en journalist fra Radio24syv, som havde fundet min blog, og ville i den forbindelse have mig til at deltage i en debat om tv-serier i programmet Iben & Mødregruppen. I radioen som på tv, så flyver tiden af sted i godt selskab, og jeg nåede knap at sige halvdelen af de ting jeg havde på hjerte, derfor har jeg tilladt mig at skrive interviewet ud, og herunder også uddybe mine svar og komme med lidt flere anbefalinger end dem jeg nåede i radioen… Du kan genhøre hele programmet, der jo havde det dejlige fokus ”tv-serier”, som podcast her (min medvirken kan findes i ca. halvvejs i programmets anden time). Det er udsendelsen fra d. 27. april 2012, du skal vælge. Her er der også andre kloge hoveder, bl.a. tv!tv!tv!-vært, Ane Cortzen og Lektor Palle Schantz, der har interessante ting at sige om emnet. Herunder, altså, den lange udgave af interviewet:

Hvor stammer din interesse for tv-serier fra?
Min egen interesse går langt tilbage. Da jeg kommer fra en meget boglig familie med bøger fra gulv til loft, så var det i starten nok mit eget stille ungdomsoprør, senere blev det mere et opgør med samfundets fordommene om at tv er fordummende, for som jeg også har skrevet tidligere på bloggen, så synes jeg – hvis man bruger tv-serier rigtigt – at der er ligeså meget at lære af fjernsynet som af en god bog (dog skal det ene jo ikke udelukke det andet). Efterhånden som tv blev bedre, og efterhånden som jeg forstod, at bruge det jeg lærte i min hverdag, sociale kompetencer og referencer, humor, historisk indsigt og modediller, så blev det også mere og mere en besættelse for mig – og en hobby. Og det blev med tiden også naturligt for mig at gøre det til min levevej. Det er jeg endnu ikke blevet træt af. Madlavning og opvask er blevet en hyggelig ting efter jeg har fået adgang til tv-serier i køkkenet, ligesom tv-serier kan medbringes i et motionscenter – blot en anbefaling!

Hvorfor har du startet bloggen?
Jeg startede bloggen for et års tid siden, da jeg ofte blev bedt om at komme med anbefalinger til venner og bekendte. Men i virkeligheden er det en kulmination af flere ting. Nu brænder jeg jo især for amerikansk fiktion, som jo er i sin guldalder lige nu, samtidig med at der ikke er mange danske blogs, der omhandler dette emne, så der var jo et oplagt hul i markedet, oven i købet inden for mit interessefelt. Og så er jeg jo kommunikationsuddannet og kan dermed lide at videreformidle og markedsføre egne produkter. Dels er det min store interesse, men det var på et tidspunkt også et forsøg på at bevise overfor mig selv og min omgangskreds, at det ikke var tidsspilde at se så meget tv – og jeg lever jo også af at lave tv i dag, og der er et godt kendskab til bagkataloget ofte guld værd.

Hvad kendetegner en god tv-serie?
Der er nogle grundlæggende ting der skal være i orden. Det handler om identifikation og fascination. Der skal være en umiddelbar fascination af seriens univers. Jeg er personligt ikke så meget til de store victorianske fortællinger med store kjoler og pudderparykker, der er ingen fascination for mig i det univers. Jeg er mere til den beskidte amerikanske storby. Og så skal jeg kunne identificere mig i en eller anden grad med en eller flere af hovedkaraktererne. Mange piger har jo nok deres favorit i Sex & The City-universet, nogle kan se træk der passer på dem i selv i alle fire, men hovedsagen er at der noget identifikation. Som Palle Schantz fortalte i programmet, så var mange, der i starten ikke var glade for hovedpersonen Ingrid Dahl i serien Rejseholdet, man kunne ikke identificere sig med hende, hun var for kold. Derfor bragte de Niels Olsen ind i billedet som hendes mand, som kort tid efter døde, og fremtvang genkendelige følelser hos enken. Når Walt i Breaking Bad er dybt kriminaliseret meth-fremstiller og morder, holder vi med ham alligevel og synes han er sej, fordi vi stadig kan se hans humane side. Vi identificerer os med ham og forstår hans handlinger (begge selvfølgelig kun til en hvis grad) i de ofte pressede situationer han havner i…
Meget vigtigt er det også, at handlingen er troværdig, for selvom det kan være i et urealistisk sci-fi univers, så skal personernes handlinger stadig være troværdige i forholdet dertil. Selvom personer i komedier er gjort dummere eller overdrevet på anden vis, så skal der være en troværdig i rollen, som ikke stikker af fra universet. Det er eksempelvis, i mine øjne, en af de helt store forskelle på Ricky Gervais’ bedste og værste serier indtil nu. Extras overfor Life’s Too Short. For selvom rammen og universet langt hen af vejen er ret ens, og de komiske figurer er dejligt karikerede, så er der bare en forskel i figurernes troværdighed. Den kluntede agent i Extras, spillet af Stephen Merchant, er dum og klodset, men han har noget menneskelig uskyldighed og en sørgmodighed, der trods alt gør ham likeable og runder figuren af. Mens advokaten og for den sags skyld også Warwick Davis personlige assistent, i serien Life’s Too Short, helt mangler likeability og troværdighed – hvilket gør hele forskellen for mig!

Kort sagt (jeg ved godt at det er for sent at gøre det kort), så skal en serie udover fascination og identifikation have en uforudsigelighed og den skal overraske. De allerbedste serier giver både grin, gråd og sved på panden.

Hvilken tv-serie er den absolut mest vellykkede efter din mening?
Mange kritikere verden over er enige om at Breaking Bad er noget af det ypperligste inden for tv-serier lige nu. Og jeg er helt med på den vogn, men jeg er nødt til også at fremhæve Louie (læs mere om Louie her), som en af dem jeg ser meget frem til, at få et gensyn med denne sommer. Jeg har i virkeligheden lyst til at nævne et hav af serier, som jeg vil anbefale enhver, men skal nok undlade. Jeg bliver dog nødt til at nævne serier fra fortiden, som ikke længere kører, heriblandt føromtalte Extras, Seinfeld og The Shield, men også en serie som Mine glade 60’ere (The Wonder Years), har farvet mit tidlige syn på fjernsyn i en positiv retning… Men listen er lang. Vil du se flere anbefalinger så er der mange at finde her på bloggen, mere specifikt kan jeg henvise til en række sommerferieanbefalinger fra 2011, som du finder her.

Hvad er det der gør de serier særligt gode?
Jeg har beskrevet det lidt i ovenstående, om hvad der kendetegner en god serie. Men manuskripterne i disse serier rummer originalitet, sammen med humor og tragedie, ligesom de er i universer jeg kan lide at bevæge mig i.
Manuskripterne er så godt skrevet, at jeg får gåsehud!

Hvorfor har vi ikke set nogle af dem du nævner herhjemme?
De store kanaler herhjemme vil jo – heldigvis for min egen branche – gerne producere deres egne danske programmer til prime time fladen. Og så er der kun plads til alt det andet uden om, men dermed også uden for prime time, og her er seertallene selvsagt dårligere og man kan derfor ikke forsvare at bruge penge på alle mulige serier. Det skal være nogenlunde sikre hits. Derfor tager man kun de sikre og/eller billige valg og klassikere, som de ved folk elsker. Det koster næppe meget for TV2 at genudsende Venner og Beverly Hills 90210 for gud ved hvilken gang, og man ved at folk kan lide serien, og hvorfor så investere i noget dyrere, til en tidspunkt uden for prime time?

Der bliver jo heldigvis også produceret en del danske fiktionsserier – DR har en god track record for at lave landeplager til deres søndag aften og TV2 Zulu har haft godt held med komedier i sitcom genren. Men det stopper jo også der… Det er simpelthen for dyrt at producere fiktion i forhold til andre typer programmer. Eksempelvis koster ét afsnit af Borgen omkring syv millioner at lave, mens et afsnit af X-factor koster mellem en og to millioner kroner. Og når der så er flere seere på sidstnævnte, så er det svært at forsvare at lægge penge i fiktionens verden. Endnu mere på de reklamefinansierede kanaler, der jo kan sidestille antal seere med reklamekroner på bundlinjen.
Vi er trods alt kun 5,6 millioner mennesker i dette lille land, og det er derfra seertallene skal tages, og reklamekronerne hentes. I USA er der 313 millioner mennesker at tage af. Hvilket er årsagen til at de kan producere dyrere og flottere serier på daglig basis over there. Det gør dem også mere brutale, hvorfor vi også ofte ser, at en serie bliver pillet af fladen meget hurtigt efter en skuffende debut – noget danske serier er skånet for. Der er no mercy på de amerikanske kanaler.
Men der er flere grunde at vi går glip af de gode udenlandske serier i Danmark. Ofte sælges film og serier i pakker. Så hvis en dansk kanal skal købe Ringenes Herre, så er de tvunget til at tage eksempelvis Anaconda med i købet. Og når TV3 køber Game of Thrones (et år efter at seriens die hard fans allerede har set den), så får de eksempelvis S*** My Dad Says og Outsourced med i købet – til trods for at begge serier kun fik en kort sæson hver. Men det er god måde for de amerikanske investorer at få lidt af det tabte ind igen. Så TV3 har nu to halvdårlige serier, som de jo trods alt vælger at sende, hvilket giver en overflod af dårlige serier i tide og utide på danske kanaler. Samtidig skal TV3 være forhold sikre på at der er seere nok til Game of Thrones til at dække indkøbet. Derfor er det også risky business at investere i en serie som Breaking Bad, selvom den roses til skyerne alle steder, især når man oven i regnestykket skal lægge til, at alle der virkelig er i målgruppen, nok allerede har set serien på internettet eller på dvd.

Hvad er det nye? Hvad ser vi mere af i fremtiden?
Det er jo netop nu, at vi finder ud af hvad kanalerne satser på. Vi er midt i axe season, hvor det besluttes hvilke serier der skal slagtes og hvilke der får lov at overleve. Og inden længe for vi også at vide hvilke nye bud kanalerne kommer med. Men skal man udpege en specifik trend lige nu, så kan vi jo kigge lidt tilbage på de serier der kom sidste år – og her var det dramaer, der beskriver en bestemt periode i historien, der var hotte. For med AMCs succes med Mad Men forsøgte flere kanaler sidste år at efterabe, med serier som Pan Am og The Playboy Club, som begge skildrer samme periode som Mad Men. Begge er dog allerede døde, mens Mad Men står endnu. Men også andre tidsbilleder kom på banen, jernbanens tid skildres i Hell on Wheels, forbudstiden i Boardwalk Empire og så er der The Borgias, som bygger på sande begivenheder i pavernes storhedstid i slutningen af 1500-tallet. Men også gys er hot, og selv vampyrer er på vej ud, så er der i den grad plads til zombier (The Walking Dead) og spøgelser (American Horror Story og The River). Og så er der antiheltehistorierne hvor vi elsker at holde med de moralsk forkerte som i Breaking Bad, Shameless og Boardwalk Empire, for bare at nævne nogle få. Flere karakterer med ridser i lakken er på vej til os – og det ser vi frem til.
Der er ting som vi hvert år stensikkert får nye bud på. Der er altid flere adskillige bud på sitcoms, de færreste overlever dog. De er nemme at sælge til seeren og nemme at følge med i – uanset hvornår du kommer ind i serien. Man forpligter sig ikke til en føljeton, som i mange dramaserier – og det vil der altid være et marked for. Samtidig er der en dog en tendens til at de rendyrkede sitcoms, som vi havde så mange af i 90’erne, er ved at uddø ligeså stille, til fordel for dramady-genren – altså hybriden mellem dramaserie og comedyserie. Vi vil have mere dybde i de karakterer, det er meningen vi skal holde af. Og vi gider mindre og mindre at se serier med dåselatter og billige kulisser – de føles bare uddaterede, og har altid svært ved at tilkæmpe sig en sæson nummer to. Undtagelsen her er dog romcoms (romantiske komedier), som der hvert år kommer adskillige bud på.
Der er også altid nye bud på advokatdramaer og politiserier.

Hvad ser vi så i Danmark?
I Danmark får vi mere ikke-scriptet fjernsyn, reality, reportager osv. i prime time, og de lidt større live underholdningsshows til hele familien i weekenden. Mens de udenlandske serier fortsat kun fylder på de mindre kanaler og uden for primetime på de store kanaler. Vi er jo stadig trofaste overfor Beverly Hills og Venner, så de vil hellere sende de to serier igen frem for at prøve noget nyt. Det kan forudsiges at Amys ret starter op igen lige straks for nu er det sommer, og det plejer at være TV2s sommerserie. Viasat kanalerne kommer sikkert med flere serier, fra deres indkøbte pakker, som allerede er sat ud af produktion i USA, og dem brænder de nok af henover sommeren. Det er seertal der bestemmer… Så det er folk med en tv-meter boks i hjemmet, der i sidste ende skal slukke for Beverly Hills, for at få noget nyt på skærmen…

Har du flere spørgsmål, er der noget du undrer dig over eller har du bare en kommentar, så fyld bare kommentarfeltet – eller send en mail.