Det er igen blevet ”Axe Season” – hvilket betyder at kanalerne lige nu overvejer hvilke serie der skal have øksen og hvilke der skal forlænges. Nogen har allerede fået sparket meget tidligt i deres levetid, ligesom andre igen har fået lagt flere sæsoner til allerede få afsnit inde i sæsonen – andre igen er stadig på vippen. Der er hundredevis af serie i spil, herunder får du en status på nogle af de serier der tidligere har været omtalt på sofakritiker.dk.

De allerede forlængede serier:
2 Broke Girls (CBS) – Den forfærdeligt stereotype sitcom, der spiller så meget på fordomme at den grænser til det racistiske, får af uransagelige grunde gode nok seertal til en forlængelse…
American Dad (Fox)
Archer (FX) – får en fjerde sæson.
The Big Bang Theory (CBS) – Er velfortjent fornyet helt frem til 2014.
Blue Bloods (CBS) – Tom Selleck og Donnie Wahlberg fortsætter som far og søn og som betjente endnu en sæson.
Boardwalk Empire (HBO) – får også en sæson 3.
Boss (Starz) – Alene på omtale fik Kelsey Grammers ny serie en forlængelse allerede før premieren. Anden sæson starter 17. august.
Breaking Bad (AMC) – En af de allerbedste serier på skærmen, har kun 16 afsnit tilbage – de bliver højest sandsynligt delt ud over to sæsoner på hver otte afsnit. Næste afsnit kommer til juli.
Breakout Kings (A & E) – Blev tidligere givet en sæson 2, som for tiden kører over skærmen.
Californication (Showtime) – Får en sjette sæson og en spin off med en kvindelig hovedperson skulle i følge rygter være I støbeskeen.
The Cleveland Show (Fox)
Dexter (Showtime) – Får både en sæson 7 og 8. Syvende sæson starter 30. september.
Enlightened (HBO)
Episodes (Showtime) – Sæson 2 får premiere 1. juli.
Falling Skies (TNT) – Flere rumvæsener lander 17. juni i seriens anden sæson.
Family Guy (Fox)
Franklin and Bash (TNT) – 2. sæson får premiere 5. juni.
Futurama (Comedy Central)
Game of Thrones (HBO) – Ingen overraskelse at fantasyserien får både en tredje og fjerde sæson.
Glee (Fox)
Grimm (NBC)
Hell on Wheels (AMC) – Det kører på skinner for jernbaneserien, der starter 2. sæson d. 2. december.
Homeland (Showtime) – Den kritikerroste thrillerserie starter anden sæson 30. september.
House of Lies (Showtime)
How I Met Your Mother (CBS)
It’s Always Sunny in Philadelphia (FX)
Justified (FX) – Timothy Olyphant skyder flere hillbillies i fjerde sæson.
Louie (FX) – 28. juni vender en af tidens bedste serier tilbage. Glæd dig til tredje sæson, hvor underfundighed, humor og depression på smukkeste vis går hånd i hånd.
The Mentalist (CBS)
Mike & Molly (CBS)
Modern Family (ABC) – Tredje sæson kører lige nu, fjerde sæson starter til september.
New Girl (Fox) – Den skæve Zooey Deschanel vender sammen med hendes roommates tilbage i sæson 2.
Person of Interest (CBS)
Portlandia (IFC)
Raising Hope (Fox) – Jimmy Chance forsøger at kæmpe mod den sociale arv når han opdrager sin datter i 3. sæson.
The Ricky Gervais Show (HBO) – Blev forlænget tidligere og tredje sæson er netop startet. Den første serie fra Ricky Gervais’ hånd han fortsætter ud over to sæsoner.
Shameless (Showtime) – Mere alkoholisme og hårde vilkår venter for Fiona og resten af familien Gallagher i tredje sæson.
The Simpsons (Fox) – Er sikret frem til og med 2015 – og cementerer dermed sin status som den længstlevende komedieserie nogensinde.
Smash (NBC) – Mere musical I sæson 2.
Sons of Anarchy (FX) – Får en femte og sjette sæson.
South Park (Comedy Central).
Suits (USA) – Denne sommer kommer sæson 2.
Treme (HBO) – Serien der har taget kritikerne med storm (pun intended) har allerede fået grønt lys til en 3. sæson, og får muligvis også snart grønt lys til en 4. sæson.
True Blood (HBO) – 5. sæson starter den 10. juni, og meget tyder på at en sjette sæson snart også får grønt lys.
The Walking Dead (AMC) – Denne gang bliver sæsonen på hele 16 afsnit. 3. sæson kommer formentligt til oktober.
Weeds (Showtime) – Det er efterhånden noget tid siden at serien fik penge til en ny sæson – og 8. sæson kommer da også lige straks. Se med fra 1. juli.
White Collar (USA) – 4. sæson kommer denne sommer.
Wilfred (FX) – Den hashrygende hund vender tilbage d. 28. juni.

De allerede afmeldte serier:
Allen Gregory (Fox) – Jonah Hills bud på en animeret komedie havde fra start dårlige seertal.
Bored to Death (HBO) – Kulthittet fik aldrig den folkelige opbakning det trods alt kræver at overleve.
Charlie’s Angels (ABC) – 7 af i alt 8 afsnit fik vi, og det sidste ser nok aldrig dagens lys. Ingen overraskelse, da serien simpelthen ikke holder i dag.
Chuck (NBC) – Serien er ikke bremset, men slutter. Femte og sidste sæson kommer til januar.
Desperate Housewives (ABC) – Igen er serien ikke bremset på grund af seertaL, men stopper egne præmisser lige om lidt. Historien er ved at være så forudsigelig og tynd at det er bedre at de selv lægger serien i graven, frem for at vente på et større seersvigt.
Eastbound and Down (HBO) – Tredje og sidste sæson er netop slut på egne præmisser. Kenny Powers og hans følge vil blive savnet!
The Firm (NBC) – En sæson blev det til, men de sidste afsnit af sæsonen er allerede flyttet langt udenfor prime time.
Free Agents (NBC) – Det blev kun til fire af første sæsons otte afsnit, der ramte skærmen, men de sidste blev givet fri til diverse internet services.
How to Be a Gentleman (CBS) – Tre af ni episoder så vi, resten ser aldrig dagens lys – og det gør ærligt talt ikke noget.
How to Make it in America (HBO) – To fulde sæsoner fik denne lille perle – Ærgeligt for den havde potentiale og ikke mindst en fed intromelodi.
Luck (HBO) – Tre døde heste, sætter en stopper for enhver forlængelse.
Man Up! (ABC) – Otte af tretten afsnit fik vi, resten er at finde på nettet.
Pan Am (ABC) – De forsøgte at snylte på Mad Mens success, men serien fik aldrig luft under vingerne…
Prime Suspect (NBC) – Den amerikanske remake fik en hel sæson, men så stopper det også der.
Terra Nova (Fox) – Tiden er rindet ud for fremtids-/fortidsdramaet. Skaberne forsøger stadig at afsætte den til anden side, men regn ikke med at se serien igen…

Serier der stadig afventer beslutning:
30 Rock (NBC) – Meget tyder på at der kommer endnu en sæson, men rygterne svirrerr allerede om at det nok også bliver series sidste.
A Gifted Man (CBS) – Tja, meget tyder på et farvel, men det overrasker næppe nogen.
Alcatraz (Fox) – Der er en lille chance for en ny sæson – jeg siger pyt med det. Jeg har taget min afsked med serien.
Are You There, Chelsea? (NBC) – Højst sandsynligt også et farvel, gudskelov!
Awake (NBC) – På vippen, seertallene er der ikke, men måske går NBC efter priser…
Beavis and Butt-head (MTV) – Har egentligt gjort det okay, men intet er bekræftet endnu.
Bent (NBC) – NBC er kendt for at være skånselsløse når det kommer til nye komedier, så Bent får sikkert sparket.
The Big C (Showtime) – Lige nu er sæson 3 i gang, og de venter sikkert på seertal herfra inden de beslutter sig.
Bob’s Burgers (Fox) – Kan gå begge veje.
The Borgias (Showtime) – Kun netop startet på sæson 2, og det er dermed for tidligt at sige.
Breaking In (Fox) – Som en sjældenhed fik serien comeback efter en aflysning, men tallene er stadig ikke gode nok, så nu er det nok slut – men endnu ikke officielt.
Community (NBC) – Her er rygtemøllen virkelig I omdrejninger. Chevy Chase skiftevis sviner serier til og roser den, og hans egen fremtid i serien er usikker, men målgruppen sætter pris på serien, så mon ikke der kommer endnu en sæson.
Curb Your Enthusiasm (HBO) – Den originale klovn. Hvis Larry David vil, får han lov. Jeg håber at han tager en tur mere.
Don’t Trust the B—- in Apartment 23 (ABC) – Stadig kun få afsnit gammel, så det er endnu for tidligt at gætte på.
Eagleheart (Cartoon Network/Adult Swim) – Anden sæson er i gang, og der kommer nok også en tredje.
The Finder (Fox) – Bones spin-off serien bliver nok stedt stil hvile nu, og der kommer nok ikke mange og lægger blomster.
GCB (ABC) – Good Christian Bitches, Good Riddance… Forlæng ikke for min skyld…
Happy Endings (ABC) – Rygterne siger at der kommer en tredje sæson – lad os håbe rygterne taler sandt. En Romcom der underholder og kan holdes ud!
The Killing (AMC) – Mange er stadig sure over første sæsons afslutning, og det kan ende med at straffe serien. Selvom Sofie Gråbøl lige nu gæster anden sæson, så er intet sikkert.
Last Man Standing (ABC) – Startede med gode seertal, men er gået stødt ned af bakke siden. Alligevel regner de fleste medier med at en forlængelse er på trapperne.
Life’s Too Short (HBO) – For første gang skuffer en Ricky Gervais production, og ikke kun mig, men også andre seere, så serien er i den grad på vippen.
Napoleon Dynamite (Fox) – Bliver nok lukket ned.
The Office (NBC) – Her er allerede skrevet stolpe op og stolpe ned, og det flyver rundt med spekulationer. Den kommer nok tilbage, men vi ved at på Kelly og Dwight smutter, og der er flere der endnu ikke har fornyet deres kontrakt. Der kommer formentligt et spin-off og måske genstarter de hele serien – det har faktisk været på tale.
Once Upon A Time (ABC) – Jeg stod ret hurtigt af, men der er alligevel nok seere til at den nok fortsætter.
Parks and Recreation (NBC) – Intet er officielt, men jeg tror godt du kan regne med at se Leslie Knope og hendes stab igen.
The Playboy Club (NBC) – NBCs forsøg på at planke Mad Men universet slog I den grad fejl og fik kun tre episoder..
Revenge (ABC) – Som en overraskelse har serien klaret sig okay og vender nok tilbage.
Ringer (CW) – LIKELY CANCELLATION: Regn ikke med at se mere til Sarah Michelle Gellar i denne omgang, men intet er selvfølgelig afgjort endnu…
The River (ABC) – Sumpdramaet vender næppe tilbage.
Rob (CBS) – Schneider raus!
Rules of Engagement (CBS) – Komedien er hvert år på vippen, og ender altid med at klare sig. Så mon dog ikke det sker igen.
Southland (TNT) – Rygterne siger at vi er meget tæt på en velkommen underskrift.
Suburgatory (ABC) – Også her er underskriften eftersigende lige om hjørnet.
Touch (Fox) – Fity-fifty for Kiefers nye taltunge drama.
Two and a Half Men (CBS) – Det går stødt ned af bake, men det er trods alt en af de store drenge på markedet.
Unforgettable (CBS) – Bliver nok næppe forlænget.
Up All Night (NBC) – Her er det svært at spå om resultatet, det kan fortsat gå begge vej…
Whitney (NBC) – Man har lov at håbe at serien dør og at eventuelle genudsendelseskopier forsvinder fra jordens overflade. Jeg krydser fingre for dens død.

Der er en masse serier på dødslisten, de fleste græder man ikke snot over at miste, andre igen vil blive savnet. Men hver gang en kanal fjerner en serie, er der et hul der skal fyldes. Heldigvis. Det betyder selvsagt, at der er en masse nye serier på trapperne, og efterhånden som kanalerne melder ud, skal jeg nok komme med en update og forhåbentligt en række trailers og promoer.