Der er sket
en del siden sidste indlæg her på siden. Blandt andet blev der uddelt
Emmy-priser til en hel række fantastiske serier – mest fortjent var i mine
øjne, prisen til Peter Dinklage for hans rolle i Game of Thrones. Desuden har
vi over den seneste tid måtte sige farvel til en række serier, hvad end de er
gået på sæsonpause eller helt har indstillet produktionen. En af de mest
markante var naturligvis Entourage, der viste sit sidste afsnit nogensinde, og
serien vil da blive savnet, men samtidig så er der begrænsninger for hvor
historien kan bevæge sig hen, så selvom man nyder drengens selskab, så er det
nok på tide at give slip. Derudover er en fantastisk sæson af Louie sluppet op,
og jeg glæder allerede meget til en ny sæson af denne rolige, dybsindige og
meget morsomme serie. Larry Davids Curb Your Enthusiasm sluttede også en sæson,
der bød på mange store gæstestjerner, som Ricky Gervais og Michael J. Fox. Afsnittene
med netop de to nævnte gæstestjerner var da også meget underholdende, ligesom
afsnittet Palestinian Chicken også var det. Derudover var sæson noget svagere
end den forrige – men det var også svær at toppe, det tætteste vi kommer på en
decideret Seinfeld reunion i forrige sæson. Og selvom der endnu er et par
afsnit tilbage, så er der ingen tvivl for mig, om at det bedste tv inden for
det sidste lange stykke tid er Breaking Bad! Der ligger et virkelig godt
manuskriptarbejde bag, og den måde hvorpå man som seer gang på gang tager sig
selv i at sidde at holde med en bad guy, er altså et svært dramaturgisk greb.
Faktisk er sympatien ved at skifte fra Walt, der gør det svært for sig selv, over
til Jesse, der mangler et mål i livet og til tider sågar Gus, som bare er en benhård
og udspekuleret herre.

I det hele
taget bugner ens tv i disse dage med godt tv, Her får du mit bud på godt og
skidt i starten af denne efterårssæson.

Rigtig gode gensyn:

Family Guy
lagde fra land i stærk stil med et morsomt afsnit. Også Raising Hope, Parks and
Recreation
og The Big Bang Theory fortsætter de gode takter fra tidligere
sæsoner.

Okay gensyn:

Der har været
mange spekulationer om hvem der skulle overtage Steve Carells tomme chefstol i
The Office, og om vi har fået det endelige svar, vil jeg tillade mig at tvivle på.
For som du tidligere har kunnet læse her på bloggen, så blev det ganske rigtig
James Spader, der for en ganske kort stund (et par sekunder) overtog pladsen,
blot for at tale sig til en forfremmelse som boss for hele firmaet og ikke blot
afdelingen i Scranton (nu da Kathy Bates har fået sin egen serie). Det efterlod
endnu engang en ledig plads, den blev uden videre forklaring givet til Andy
Bernard
(??). En beslutning der blev skøjtet let henover, men man kan tvivle på,
om det nu også kommer til at holde, eller om Catherine Tate stadig spøger i
kulissen – i hvert fald skal der ske et eller andet for at serien kan komme op
i de omdrejninger, der har holdt den så stærk i gennem mange sæsoner.

En af mine helt
store favoritter, den undervurderede Community er tilbage, selvom
sæsonpremieren ikke var det allerbedste afsnit, så blev der lagt i ovnen til en
lovende sæson, og de mange metalag i serien er der heldigvis stadigvæk… I næste
afsnit er jeg sikker på at de er tilbage på toppen.

Den
Emmy-storhøstende Modern Family er også tilbage og selvom den med første afsnit
lagde lidt svagt ud, så var andet afsnit allerede tilbage i noget stærke stil.
De skal dog passe på ikke at hvile på laurbærrene…

Dårlige gensyn:

Ikke
overraskende levede den nye udformning af Two and a Half Men op til forventningerne
– desværre! For forventningerne var helt i bund. Mon ikke Chuck Lorre bare
skulle have stoppet legen mens den var god (hvis den nogensinde var det), og
lukket Two and a Half Men, da han og
Charlie Sheens veje skiltes i et meget offentligt skænderi. Det er ikke fordi
Aston Kutcher gør det dårligt, men serien er bare ved at være udspillet, og at
fortsætte uden den altoverskyggende hovedrolle synes unødvendigt, især når alle
historier i seriens univers synes at være udtømt…

Også et par andre
gamle kendinge burde synge på sidste vers, i hvert fald har både Weeds
og især True Blood, som nu er gået på sæsonpause, mistet magien, der
gjorde de tidligere sæsoner fantastiske. Selv ikke Weeds måske største cliff
hanger
giver en lysten til at se næste sæson.

American
Dad
vendte også tilbage, men det lader heller ikke til at det bliver
denne sæson, at American Dad overgår
storebroderen Family Guy

De bedste nye i klassen:

En lang
stribe helt nye serier er kommet til verden, og på den positive side kan klart nævnes
New
Girl
, som jeg fandt ret underholdende. Den skæve og charmerende Zooey Deschanel passer godt ind i
serieuniverset og hendes tre nye roommates karakterer er sjove på hver deres
måde. Der vil fremover også være et Douchebag
Jar
at finde i min lejlighed…


dramasiden har The CWs Ringer faktisk taget fusen på mig,
og har oversteget mine (ikke alt for høje) forventninger.

Hvorimod
Foxs nye Terra Nova ikke oversteg forventningerne, men de var så til
gengæld også noget højere fra start – god debut til Spielbergs nye. Den bliver
nok ikke en moderne klassiker, men med dinosaurusser, tidsrejser og action er
det en udmærket måde at bruge sin aften på.

De nye mellemvarer:

Desværre er
der ret mange af de andre nye serier der ikke ved første øjekast imponerede. Så
selvom der endelig er masser af nye premierer og kære gensyn, så er der altså
malurt i bægeret. Up All Night er da okay, Appelgate og Arnett er sjove, men
historien/troværdigheden er sgu lidt tynd – og kan der efterhånden presses flere
jokes ud af ”nye forældre”-scenariet? Også Free Agents som jeg havde store forhåbninger
til, har ikke imponeret (endnu), selvom Hank Azaria er god i hans rolle som
ny-single,

2 Broke
Girls
skuffede – ikke mindst på grund af overdreven brug af dåselatter.

Person
of Interest
som var en af de dramaserier der på forhånd så mest
interessant ud, har desværre heller ikke levet op til mine forventninger, men
alt håb er ikke ude, og måske kan det lykkedes, at rette op på det endnu.

Der er opstået
to nye dramaer på baggrund af Mad Mens succes, både Pan Am
og The
Playboy Club
foregår i tresserne og selvom den ene foregår i luften og
den anden på en lummer natklub på landjorden, så er serierne meget ens. De er
tidsbilleder og har potentielt en masse intriger, spionage og mord på
tegnebrættet. Det er selvfølgelig meget godt altsammen, men de er begge blevet
lidt for pæne i deres udtryk, lidt grums lidt hud og lidt bandeord havde klædt
begge serier. Især Pan Am virker alt
for finpudset og alt for ren. Altid flotte solnedgange, helt rene flyskrog og
intet affald i gaderne… Men måske kan de med tiden blive interessante nok.

Prime
Suspect
havde jeg lave forventninger til, men den har overrasket positivt
og kan nu snige sig op på listen over nye mellemvareserie.

De nye skuffelser:


dramasiden er Revenge lidt tynd i dramaturgien og serien minder mest af alt om
en rigtig cheesy soap. Den kommer jeg ikke til at se flere afsnit af! Det
gælder så sandelig også den nye moderne udgave af Charlie’s Angels. Jeg
holdt til at se lige nøjagtigt 10 minutter af første afsnit – og så var det
slut. For altid.

Niels Arden
Oplevs amerikanske serie-instruktørdebut imponerede bestemt heller ikke, og det
er nok også begrænset hvor mange chancer jeg kommer til at give hans Unforgettable.

Af de nye
komedier er jeg bestemt også nødt til at nævne Whitney
skuffelsessiden… Jeg behøver vist ikke sige hvorfor – se blot pilotafsnittet…
Hvis du vil spilde 20 minutter på det.

Endnu ikke set:

Jeg har
endnu ikke fundet tid til at se den nye sæson af An Idiot Abroad – som jeg
ser meget frem til. Jeg glæder mig også til at få tid til premierene på de nye sæsoner af The Simpsons, Blue Bloods og Boardwalk Empire. Jeg har endnu ikke orket at se hverken Hart of Dixie, Once
Upon A Time
eller A Gifted Man, men jeg forsøger at
finde tiden til det snarest…

Hvor er det
dejligt at det er blevet efterår!