Følger du Cathy
Jamisons (Laura Linney) kamp mod kræften, så vil det måske glæde dig at vide,
at hun ikke opgiver kampen helt endnu, i hvert fald så har hun fået et år mere
at leve i, da serien The Big C er blevet forlænget af
Showtime, så den får en tredje sæson af 10 episoder.

—-

Der er en ny
teaser for den kommende syvende sæson af It’s Always Sunny In Philadelphia:

https://youtube.com/watch?v=q6f2PmYcLgg

—-

Der er også
kommet en sneak peek teaser for den kommende sæson af Parks and Recreation
eksternt link
.

—-

Der er kommet
en spændende nyhed fra den nye sæson af Modern Family. David Cross, som du
måske kan huske fra Arrested Development (og flere andre serier) har fået en
gæsterolle i seriens tredje sæson. Han skal spille byrådsmedlemmet Duane, der primært
skal genere Claire i den kommende tredje sæson af serien, der får premiere
onsdag d. 21. september på ABC.

—-

Tidligere på
året blev bokseserien Lights Out pillet af efter kun en
sæson. Men savner du en god bokseserie, så kan det måske glæde, at der er en ny
på vej. Denne gang er det instruktøren Spike Lee og Doug Ellin, der normalt
står bag serien Entourage, der har allieret sig med den tidligere bokser Mike
Tyson. Serien Da Brick er løst baseret på eks-bokserens virkelige liv. Det er
HBO der har kastet sig over projektet.

—-

HBO har også
kastet sig over serien Big Dead Place, der får den tidligere
The
Sopranos
stjerne James Gandolfini i hovedrollen. Siden The Sopranos sluttede i 2007 har HBO
ledt efter et projekt til Gandolfini, og nu ser det ud til at være lykkedes for
dem. De har også hyret en af forfatterne bag serien Breaking Bad, Peter Gould,
som også kommer til at fungere som producer. James Gandolfini skal spille en udstationeret
forsker på Antarktis. Den virkelige Nicholas Johnson, som Gandolfini skal
portrætere, står bag erindringsbogen, som serien er opkaldt efter og bygger på.
Han ville udforske Antarktis, men blev mødt af bureaukrati, vanvid, arrogance og
alkoholmisbrug. The Times kaldte bogen ”M*A*S*H on ice, a bleak, black comedy…”

—-

Det er dog
ikke godt nyt det hele, for midt i vanviddet på kanalen, har AMC endnu engang
truffet en underlig beslutning. Og endnu engang er det The Walking Dead der
lider. For AMC har besluttet at partere den kommende annoncerede anden sæson på
tretten afsnit. De vil starte med at sende de første syv afsnit – med premiere
d. 16. oktober i år – og dernæst holde en laaaang pause fra d. 27. november og
frem til 12. februar 2012, hvor de sidste seks afsnit bliver sendt.

Pauser er
aldrig gode. De koster penge fordi man i princippet skal markedsføre serien to
gange, det ødelægger flowet i serien, hvilket især bliver tydeligt i en
føljeton som denne, og ligesom historien også viser, er det sjældent at serier
overlever en sådan pause. Mange seere falder simpelthen fra, for folk glemmer
at de fulgte med… Og det slutter ikke her, for det lader til at AMC planlægger
den samme pause for deres nye store satsning Hell on Wheels, som de
vil præsentere seerne for, først med fire afsnit, og så den samme to måneders
midt-i-sæsonen pause, for også at vende tilbage i det nye år med endnu seks
afsnit. En satsning der må siges at komme med en kæmpe risiko, for seere er
væsener med korttidshukommelse, og det tager altså tid for en ny serie at bide
sig fast i et nyt publikum. Som kritikere udtrykker AMCs valg, så svarer det
til at man forlader rummet midt i igangværende samtale.

På dansk tv,
er især TV2 kendt for at stoppe serier midt i sæsoner. De prøver dog at snyde
os til at tro, at der er tale om to sæsoner, sådan har de efterhånden gjort det
årligt med eksempelvis Desperate Housewives. Så når de
reklamerer for en ny sæson af serien, så er det kun hver anden gang, at det
forholder sig sådan, resten er pauser midtvejs, de selv har lagt ind, uden
hensyntagen til flowet i serien.