Efter en
stærk debut af den skæve og underholdende Wilfred og med Emmy-nomineringer til
den geniale Louie er det ikke overraskende at FX har besluttet at forlænge
begge serier med endnu en sæson af hver. Kanalen annoncerede også en
forlængelse af It’s Always Sunny In Philadelphia på endnu to sæsoner, selvom
syvende sæson endnu ikke er ude. Banden fra baren i Philadelphia bliver med
sæson otte og ni den længst kørende live-action serie nogensinde på en kabelkanal.

Det nyeste
afsnit af Louie skaber for tiden store bølger i
komikermiljøet, da seriens hovedperson Louis C.K. møder Dane Cook i en
konfrontation om stjålet materiale, som har kørt i mange år – også i virkeligheden!
AOL TV har her klippet scenen sammen (desværre har de pillet mange pinlige
pauser og en fed timing ud af klippet) som kan ses her:

<!–
WriteFlash('’);
//–>

Afsnittet
som er anden sæsons syvende afsnit hedder ”Oh Louie / Tickets” og er i min bog
det allersjoveste afsnit i serien. Men både første og anden sæson er geniale og
har du endnu ikke stiftet bekendtskab med serien, så tøv ikke…